Dette indlæg er om søndag d. 28. juli 2013 :-)I dag havde jeg egentlig planlagt at jeg skulle ud på gården sammen med min mormor og hendes mand, da de gerne ville se ham den tykke, men planerne blev pludseligt ændret da Sonja skrev en sms klokken 12, om jeg ville med til stranden med hende og hestene, hvilket jeg jo ikke kunne sige nej til!
Hun skrev at jeg skulle være klar klokken 14:30-15 tiden, jeg var klar og da de kom fandt jeg så pludseligt ud af vi ikke bare skulle til fjorden som jeg havde forventet, næ nej vi skulle til Husby Klitplantage, og ride ved vesterhavet!
Da vi kom til plantagen, startede vi ud med at spise kage og få en sodavand i bilen, derefter blev hestene sadlet op og så red vi ellers ud i plantagen!
Turen var simpelthen så fantastisk, jeg red med løse tøjler og Tjalfe var afslappet og rolig, det var skønt! desværre er skiltningen deroppe dårlig, så vi kom til at ride forkert vej og endte næsten hvor vi startede, så turen blev noget længere end forventet, men da vi endelig nåede stranden var jeg helt paf!
Det at kunne ride ned på stranden, ride langs vandet og stadig have en rolig hest, det er fantastisk!
Det blæste desværre utrolig meget, hvilket gav store bølger, som gjorde det helt umuligt at få Tjalfe inærheden af vandet, men jeg er ligeglad, for jeg er stolt over at vi bare har redet 3 km på strand, uden problemer! Nu håber jeg bare på at komme dertil en anden gang, hvor jeg måske kan komme i vandet med ham <3
Turen kom til at tage ca 3,5 time, hvor vi fik nedlagt omkring 30 km, det synes jeg nu er ret godt klaret af vores tykke heste <3
Afsted det går :-) |
Så vi snart i den anden ende af stranden :-) |
Smukke Tjalfe, der fik øje på John! ;-) |